I 2006 satte det landsdækkende Renæssanceår fokus på Danmarks historie i perioden fra reformationen i 1536 til enevældens indførelse i 1660. I den forbindelse arrangerede Sæby Museum, i samarbejde med alle skoler i den daværende Sæby Kommune, en temauge, hvor eleverne fik mulighed for at beskæftige sig med renæssancen på den ene eller anden måde.
Museet udarbejdede i den forbindelse et såkaldt emnekatalog, som inspiration og hjælp til lærerne i planlægningen af undervisningen.
Download Renæssacnekataloget her.
Kataloget er for det første tænkt som inspiration til hvilke emner, man kan tage op med relation til renæssancen. For det andet som information om i hvilken litteratur man kan hente mere faglig viden, eller litteratur man kan anvende i sin undervisning. Endelig er der i mindre omfang konkrete forslag til, hvordan emnerne kan inddrages direkte i undervisningen. Litteratur specielt beregnet til børn er markeret med ☺. I emnekataloget har vi forsøgt at vise, at emnet renæssance kan indgå i undervisningen i alle fag og på alle niveauer, ligesom der kan arbejdes med det på både nationalt, regionalt og lokalt plan inden for rammerne af folkeskolens formål.
Download afslutningskataloger her, og få et indtryk af Sæby Museum Renæssanceuge