Klokken slår på Sæbygård
Det gamle tårnur på Sæbygård er sat i stand og slår igen timeslag på den gamle klokke fra middelalderen.
Ved restaureringen af porttårnet på Sæbygård i 1990erne blev det gamle tårnur afmonteret, sammen med det ottekantede tårn. Nu har Sæbygårds Venner fået istansat det gamle tårnur, og ophængt den 300 kg. tunge bronzeklokke, der stammer fra 1525, der således igen kan slå timeslag over herregården.
Oprindeligt har tårnuret kun haft en enkelt viser, men er senere blev der tilført en minutviser, sandsynligvis i forbindelse med opførelsen af det ottekantede porttårn omkring 1860. Det er ikke klart, hvor gammelt det oprindelige tårnur har været.
Den store klokke derimod er dateret til 1525. Den bærer indskriften, "Dne maria mdxxv", d.v.s. Herre, Marie, 1525. Klokken stammer således fra slutningen af middelalderen, hvor Stygge Krumpen sad som biskop i Børglum stift med herresæde på bl.a. Sæbygård. Det var tiden, hvor karmelittermunkene opførte klostter og kirke, indviet til jomfru Maria, i Sæby - byen de kaldte Mariested. I 1524 fik Stygge Krumpen købstadsprivileger for byen Sæby og indførte byretten i netop 1525. Fra samme tid skænkede han sideskibet og altertavlen til Sæby kirke. Det er sandsynligt at den gamle klokke på Sæbygård er kommet til herregården fra en af de nærliggende kirker - muligvis Sæby klosterkirke, engang efter reformationen, hvor den først har tjent på herregårdens kapel, og siden i tårnuret.
Tårnuret, der både i klokke, urværk og skive er det oprindelige, er blevet restauret ved tårnurmager Jørgen Crüger, Horsens, mens smeden i Løkken har lavet bæringerne til klokken. Urskiven, der er af masive egetræsplanker, med en metalplade med kongeblå emalje og tal og visere, belagt med bladguld. Oprindeligt har urværket været drevet af store tunge lodder, der løb inde i tårnets hulmure. Uret blev trukket op med håndkraft, og kunne gå i ca. 8 dage. På grund af nyere forstærkninger i murene kunne lodderne ikke anvendes, så urværket drives nu med en lille el-motor.
