|
|
|
 
 
Dato: 29-06-10

Sæby Museum foretager samlingsgennemgang på hele Nordjyllands Kystmuseum.

Nordjyllands Kystmuseums tre afdelinger i Sæby, Bangsbo og Skagen har ca. 50.000 genstande i udstillinger og magasiner, der nu skal gennemgåes.


Konservator Marianne Hdasund kigger i kasserne, mens Registrator og museumsinspektør Charlotte Grøndahl holder styr på registreringerne og indsamler data.

I praksis består samlingsgennemgangen af en stikprøvekontrol, hvor vi vurderer bevaringstilstand og kulturhistorisk værdi på 400 genstande, i dette tilfælde tekstiler.
Samlingsgennemgangen skal resultere i dels en status over bevaringstilstanden, således det kan vurderes hvilke genstadne, der har brug for konservering, og hvordan den generelle bevaringstilstand er på magasinerne, men også en status over den kulturhistoriske værdi, således, der i fremtidig indsamling af genstande kan dannes et overblik over, hvor museet er underrepræsenteret på særlige områder. Endelig kan samlingsgennemgangen vise om der i enkelte tilfælde skal overvejes kassation, hvis en genstand enten er i så dårlig stand, at den ikke har en kulturhistorisk værdi, eller er umulig at konservere og bevare, eller hvis en genstand er overrepræsenteret i flere ens eksempålarer, hvor den ene ikke er af højere kulturhistorisk værdi end en anden f. eks. p.g.a. manglende oplysninger og proviniens.

Samlingsgennemgangen foregår i samarbejde med med konservator Marianne Hadsund fra Bevaringscenter Nordjylland.