|
|
|
 
 
Dato: 28-06-10

Sæby Museum inviterer aktive børn indenfor.

I hele juli måned er der museumsoplevelser og aktiviteter for børn på Sæby Museum.


I hele juli måned er der på Sæby Museum lagt op til en anderledes museumsoplevelse, når museet slår dørene op for sommerens aktiviteter torsdag den 1. juli. Denne dag er der mulighed for at kniple et bogmærke. Ugerne efter fortsættes der tirsdag, onsdag og torsdag, med en aktivitet pr. dag. Tirsdage laves der flyvemaskiner i værkstedet, onsdage fremstilles der papir og torsdage er der knipling på programmet. Der er lagt op til nogle kreative timer på museet. Aktiviteterne vil foregå rundt om på museet og i museets gård. Som voksen har man mulighed for at se museets udstillinger, mens børnene deltager i aktiviteterne.

Oplevelserne henvender sig til alle børn, både turister, lokale børn, der holder ferie, men også til de børn, der endnu har nogle dage i kommunens institutioner, børnehaver og SFOer er velkomne.

Børnene har gratis adgang til museet og aktiviteterne.