Ved du hvem du er ?
Få hjælp på Byhistorisk Arkiv i Sæby, til at komme igang med slægsforskningen og finde ud af hvem du er.
”Ved du hvem du er ?” er titlen på et nyt fjernsynsprogram på DR1, hvor kendte personer skal finde deres aner og historiske baggrund gennem slægtsforskning. Programmet besøger lokalarkiver undt om i landet, for det er her vores alle sammens historie ligger gemt og husket.
Ved u i øvrigt hvem dú er ?
På Byhistorisk arkiv kan du få hjælp og redskaber til at finde ud af hvem du er og hvad du kommer fra. På Byhistorisk Arkiv har vi kirkebøger og folketællinger fra hele den gamle Sæby kommune, som er slægsforskerens primære kilder. Desuden har vi aviser og en lang række personlige arkivalier.
Den første tirsdag i november, tirsdag d. 2. november er der åbent på Byhistorisk Arkiv fra kl. 18 – 21, hvor en historiker, arkivassistent og en erfaren slægtsforsker vil hjælpe dig i gang. Slægtsforskning er et tidskrævende arbejde, så vi kan ikke udrede dine familierelationer på denne ene aften, men vi kan hjælpe dig med de første redskaber, til at komme i gang med det spændende arbejde med at finde ud af Hvem du egentlig er.